top of page
download (19) (1).jpg

HØJSKOLELIV

Livet på Den Hemmelige Højskole er noget helt særligt.

Her er ingen ringeklokker eller travle gader – kun havets brusen, åbne fællesskaber og hverdage, der leves tæt på naturen.

Her på siden kan du dykke ned i, hvordan det hele hænger sammen:

Tag et kig rundt på siden og få en fornemmelse af, hvad højskoleliv også kan være – når det leves med bare tæer og store grin under åben himmel.

Oscars 2025 - Den Hemmelige Højskole 2025 --- LOUD COLORS-31
Den Hemmelige Højskole 2025 _Island House --- LOUD COLORS-255
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-096
IMG_5394
20220424_201415
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-089
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-066
IMG_6603
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-044
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-038
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-027
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-014
Den Hemmelige Højskole 3 Apr 2025 --- LOUD COLORS-009
20220501_115506

Sikken et eventyr..

Aktivteter og eventyr

Vi skal ud og opleve en masse!

Læs kort om nogle af de forskellige aktiviteter og eventyr her:

(Klik på billedet for at læse mere)

Skal du med på vores næste ekspedition?

Hverdagslivet

Hverdagslivet

Hverdagen på en øde ø er en unik blanding af frihed, fællesskab og fordybelse i naturen. Uden forstyrrelser fra sociale medier og moderne livs hektiske tempo, får du tid til at virkelig leve i nuet. Dagen begynder med solopgangen over havet, og efter en fælles morgensamling er der undervisning eller aktiviteter i de smukke omgivelser. Mellem undervisning, valgfag og projekter er der tid til at udforske junglen, nyde de hvide sandstrande eller tage en svømmetur i det klare vand. Alle måltider nydes i fællesskab, hvor vi deler historier fra dagen og styrker båndet med hinanden. Aftenerne afsluttes med fællesspisning, bål og samvær med dine nye venner. Det primitive liv uden luksus bliver hurtigt en luksus i sig selv – en pause fra hverdagen og en mulighed for at komme tættere på dig selv og naturen.

Hvordan kunne en uge så se ud?

Nedenstående er et eksempel på hvordan hverdagen kunne se ud på Den Hemmelige Højskole

(OBS, dag 1 er ikke dag 1 på rejsen - dette er tilfældige dage)

Skema over hverdagen på Den Hemmelige Højskole

Fun facts om hverdagen

Hverdagen på en øde ø er det rene luksus.. men det er også mere primitivt end vi er vant til. Vi LOVER jer at i vil komme til at savne det simple liv - men det kræver også en dag eller to at vende sig til. 

1 / Farvel til daglig wifi forbindelse

På øen er der ingen wifi, så du får lov til at være offline og virkelig til stede – her handler forbindelsen om mennesker, ikke netværk! Men bare rolig, hvis der skulle opstå en nødsituation, har vi en særlig linje til omverdenen klar. Resten af tiden? Frihed fra notifikationer og tid til at leve i nuet.

2 / Ingen rindende ferskvand

På øen er der ingen rindende ferskvand, så når du går i bad, er det en blanding af fersk- og saltvand – en ægte ø-oplevelse! Men når regnen kommer, føles det som en lille luksus at kunne skylle sig i det friske regnvand. Det primitive liv giver en særlig charme, der bringer dig tættere på naturen.

3 / Ingen aircondition

På den ene af øerne bliver du kølet af den naturlige havbrise, mens vi på den anden ø har blæsere/ventilation, der sørger for at holde temperaturen behagelig. Der er ingen aircondition, men uanset hvor du er, kan du nyde den simple, autentiske livsstil og den forfriskende brise – naturlig eller mekanisk!

4 / Ø-tid

I hverdagen lever vi efter "ø-tid" – her tager tingene den tid, de tager, og der er ingen stress. Dagen styres ikke af klokkeslæt, men af naturens rytme og det rolige tempo på øen. Her lærer du at slappe af, give slip på hverdagsjag, og nyde det enkle liv, hvor tiden flyder frit.

Værksteder,  udvalg, højskoleaftner, temafester..

Når undervisningen er slut, er der masser af spændende aktiviteter, du kan kaste dig ud i. Deltag i kreative værksteder som "Krea", "Madlavning" eller "Lokalt håndværk", hvor du kan udfolde din kreativitet med øens materialer. Engager dig i forskellige udvalg, hvor du kan være med til at forme hverdagen på øen. Hverdagen præges af, hvad der interesserer dig og de andre elever – kun fantasien sætter grænser. Om aftenen samles vi til højskoleaftner med fællessang og hygge, eller vi skruer op for festen med sjove temafester. Her er der altid noget sjovt og givende at tage sig til – både for krop og sjæl.

Hvordan bor vi?

Hvordan bor man på en øde ø?

Når du tager på højskole med os, bor du midt i det tropiske øhav i Palawan – omgivet af krystalklart vand, jungle, palmer og små øsamfund. Undervejs bor vi flere forskellige steder – fra primitive bambushytter på øde øer til komfortable hoteller og hostels i filippinske kystbyer.

 

I de første dele af opholdet bor vi tæt på naturen og langt fra det moderne liv. Her er der ikke rindende ferskvand i hanerne og kun begrænset adgang til internet. Der er selvfølgelig adgang til el, bad, toilet, rent drikkevand – og vigtigst af alt: et stærkt fællesskab, ro og nærvær.

Du bor typisk sammen med 2–8 andre deltagere, afhængigt af sted og værelsestype.

Man skifter 'roomies' ved hver lokation.

  • Secret Island
    På en lille, afsidesliggende tropeø bor vi i hyggelige bambushytter direkte på stranden, omgivet af palmer, hav og stjernehimmel. Her er vi helt afskåret fra signal og turisme, og dagen byder på kitesurfing, snorkling, yoga og fællesspisning med frisklavet mad.
     

  • Island House (øen Popototan)
    Midt i øhavet – omgivet af jungle og koralrev – bor vi i et stort fælleshus eller små hytter tæt på landsbyen Maglalambay. Her er du tæt på lokalbefolkningen og det filippinske hverdagsliv. Alle måltider spises sammen, og stemningen er nede på jorden, med højt til loftet og masser af fællesskab.

I den sidste del af opholdet bor vi med mere moderne faciliteter og tæt på byliv – i små kystbyer med caféer, gadekøkkener, butikker og wifi. Her bor vi typisk på hostels, hoteller eller i bungalows, med mere moderne indretning og lidt mere privatliv. Du får et dagligt madbeløb og kan selv vælge, hvor og hvad du vil spise – hvilket giver frihed til at udforske den lokale madkultur sammen med dine højskolevenner.

Hvert ophold afsluttes med nogle rolige outrodage i luksuriøse omgivelser, hvor vi runder rejsen af med refleksion, hygge og en festlig gallaaften – og får tid til at lande, inden turen går hjem.

20220510_182906.jpg
Omgivelserne

Omgivelserne

Vores højskole er spredt ud over tre unikke områder, der hver tilbyder noget helt særligt: Busuanga og Coron, Secret Island og Island House. Disse steder er mere end bare smukke destinationer – de danner rammen om vores eventyr og højskoleliv. Her kommer du til at opleve det autentiske filippinske ø-liv, bo midt i den vilde natur og fordybe dig i en verden uden forstyrrelser fra den moderne hverdag.

​​Lad os tage dig med på en rejse til vores øer, hvor hver destination har sin egen charme og rolle i din højskoleoplevelse.

Busuanga og Coron

Busuanga Island er den største ø i den nordlige del af Palawan-provinsen, og her finder du Busuanga lufthavn – indgangen til dit eventyr. Fra lufthavnen kan du tage direkte til Coron by, øens pulserende centrum, hvor du oplever et livligt lokalt miljø med markeder, caféer, små butikker og en afslappet atmosfære. Coron by er kendt for sin gæstfrihed og tilbyder lidt af alt – fra traditionelle filippinske retter til afslappede barer med udsigt over havet.

Busuanga og Coron byder bl.a. på smukke oplevelser som at vandre op ad Mount Tapyas for at nyde en spektakulær udsigt over det frodige landskab og det blå hav, eller tage på udflugter til Kayangan Lake og Twin Lagoon, som er kendt for deres krystalklare vand og dramatiske klippeformationer. Coron by har mere byliv og flere faciliteter, end de andre steder som er præget af natur, stilhed og et lokalt liv langt fra turiststrømmen.

Her får du en perfekt blanding af autentisk filippinsk kultur, tropiske eventyr og mulighed for at udforske skjulte perler på egen hånd.

Secret Island

Secret Island er vores unikke og afsidesliggende oase i det filippinske øhav. Ligger fuldstændigt uforstyrret mellem El Nido og Coron, hvor naturens ro og skønhed dominerer. Øen byder på kridhvide sandstrande og krystalklart vand, hvilket skaber den perfekte ramme for et simpelt liv i pagt med naturen.

Med kun to timers sejlads fra Coron er turen hertil en oplevelse i sig selv. Du sejler gennem en af verdens smukkeste øområder, hvor eksotiske øer rejser sig op af havet, omgivet af mangrover, bjerge og de ikoniske bounty-strande. Sejlturen kan være rolig eller fyldt med bølger, afhængigt af vejret, hvilket gør rejsen både smuk og eventyrlig.

Secret Island er uberørt og kun beboet af højskolens elever og personale, hvilket sikrer, at du oplever ægte isolation og ro. Der er ingen rindende ferskvand i hanerne, og badning foregår i en blanding af salt- og regnvand – men det er netop en del af charmen ved at leve simpelt. Uden internet kan du koble helt af og virkelig fordybe dig i fællesskabet og den storslåede natur.

Island House

Island House ligger på den vestlige side af øen Popototan i det smukke øhav, Palawan. Her er du langt væk fra storbyens jag, omgivet af mangrovestrande, palmer og farvestrålende blomster, med en udsigt over Coral Bay, som skal opleves for at blive forstået. Stedet byder på et stort fælleshus med alle nødvendigheder, og den rolige beliggenhed gør det til et sandt fristed for dem, der søger ro i naturen.

Området omkring Island House er et dykkerparadis og tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at udforske de berømte japanske vrag fra 2. verdenskrig, som ligger spredt rundt om øen på forskellige dykkerspots. Her kan du snorkle, fridykke eller dykke ned i koralvægge fyldt med liv og farver.

Der er fra Busuanga omkring 30 minutters sejlads gennem det betagende ø-landskab, før man ankommer til Island House. 

På Popototan-øen kan du tage en kort tur til den lokale landsby, Maglalambay. Med kun 5 minutter i banka, 10 minutter i kajak eller en 20 minutters gåtur, er du hurtigt i landsbyen, hvor du kan opleve det autentiske filippinske liv. Byen har en børnehave, skole, en kirke, små butikker og et autentisk gadeliv hvor du virkelig kan opleve lokalbefolkningen. 

El Nido

El Nido ligger i den nordlige ende af Palawan og er kendt for sine dramatiske kalkstensklipper, krystalklare laguner og øde sandstrande. Byen er omgivet af nogle af Filippinernes mest ikoniske naturområder og fungerer som base for ø-hop, snorkling og eventyr i det azurblå øhav.

Selve El Nido by har en livlig og afslappet stemning med små caféer, gadeboder, butikker og restauranter, hvor lokale retter møder internationale smage. Her er et miks af det lokale og det rejsende – og en stemning, der indbyder til både fordybelse og frihed. Du kan nemt tage en stranddag, gå en tur langs kysten, eller hoppe på en scooter og finde din egen skjulte bugt.

El Nido byder på oplevelser som surfing ved Duli Beach, zipline hen over havet ved Las Cabañas Beach, eller sejlture til små ubeboede øer med laguner, du kun kan svømme ind til. Samtidig er der masser af mulighed for ro, nærvær og refleksion i naturen.

Her får du en sjælden kombination af vilde naturoplevelser og et kreativt, kystnært byliv – perfekt til både eventyr, undervisning og at lande blødt mod slutningen af dit højskoleophold.

bottom of page